Motiverende Mindset

Nej, det gør vi jo sjældent. Altså frygter en hel måned. Men måske frygter vi ikke at gøre det hele godt nok, og der er virkelig noget at leve op til i december. Vores sociale medier koger over med nissedøre, opfindsomt bagværk, smuk dørpynt og hjemmelavede pakkekalendere. Og så begynder invitationerne at dukke op med julebagedage, julekoncerter, juleafslutninger og ikke mindst julefrokoster og de kræver både pænt tøj, god opførsel og stor tålmodighed. Og der er vi ikke engang nået til hverken Juleaften eller Nytårsaften endnu.

Men det var bare de officielle ting, oveni kan du lægge alle vores selvopfundne juletraditioner som følger med, når du har en familie, dine, mine og vores traditioner. Arbejdspladser har også deres traditioner med drillenisser, julefester plus det løse.

Hvis du lige nu har læst med så langt og kun glæder dig så vil jeg bare sige glædelig jul til dig, du behøver ikke læse videre. Hvis du derimod begynder at føle en lille eller større hjertebanken, så er dette skrevet til dig. For jeg har et budskab til dig, og det er: Ingen har styr på det hele! Nogle holder sammen på julen med gaffatape, guirlander og juleglögg. De fleste lister sig igennem på kompromiser, convenience food og fornægtelse. Og midt i alt det? Der står du. Og du prøver faktisk. Det skal du have point for, selvom du sikkert aldrig giver dig selv dem.

For hvis du ikke giver dig selv pauser og point for det du når, hvem gør så? Ja, måske bliver nogen skuffede, men sikkert ikke så skuffede som du tror. Og ja ikke alle indfriede forventninger bliver indfriet, men det er ikke meningen, at alle forventninger skal indfries.Jeg venter fx stadig på verdensfred og en lyseblå cabriolet med en stor sløjfe om.

Ja, nogle juletraditioner og julearrangementer, kan jo føles helt nødvendige, imens andre dufter mere af pligt end af grannåle.

Find ro i december

For sandheden er, at december ikke bliver smukkere af flere arrangementer, flere traditioner eller flere hjemmebagte æbleskiver. Den bliver smukkere af, at du trækker vejret og minder dig selv om, at dine egne behov ikke er en fejl i systemet. Du er ikke en dårlig forælder, et dovent menneske eller en fiasko, bare fordi du prioriterer ro frem for ræs.

Ingen juletradition er vigtigere end, at du kan trække vejret dybt ned i maven og mærke, at dit hjerte banker.

(Vi finder alle roen på forskellige måder, et iskold dyp i havet virker godt for mig)

Så måske handler det slet ikke om, hvor meget du kan nå, men om hvad du vælger at give plads til. Og især hvad du vælger at give slip på. Det er faktisk en slags julegave til dig selv, når du siger: “Det her gør vi. Det her gør vi ikke.” Det kræver lidt mod, og ja, måske trætte øjne og en kop kaffe i hånden, men det er det værd.

For når alt kommer til alt, så er december ikke farlig. Den er bare ærlig. Den viser dig, hvor dine grænser går. Og hvis du lytter til dem, ender du ikke med at kravle ud af året som en udbrændt version af dig selv, men som én der valgte bevidst.

Hvis du lige nu mærker, at det bliver svært at sige ja tak til dig selv eller har svært ved at mærke, hvor dine grænser går i det store puslespil om juletraditioner, julearrangementer og store forventninger, så giv dig selv et pusterum: Book en indledende samtale med mig på 2074 1217, så ser vi sammen på, hvad der fylder, og hvordan du kan skabe lidt mere luft i december. Det er ikke store forandringer, der skal til. Men du behøver ikke stå alene med tanker og overvejelser. Sammen kan vi vende dine refleksioner, så du kan gå julen i møde med fuldt nærvær på det der er vigtigst for dig.

Sådan undgår du julestress: Sæt grænser og få ro i december

Nej, det gør vi jo sjældent. Altså frygter en hel måned. Men måske frygter vi ikke at gøre det hele…

Hvad kan jeg blive coachet i?

Selvom coaching langt fra er en ny disciplin, er der stadig mange, der ikke helt forstår, hvad…

Hvad er det nu lige, det der coaching egentlig går ud på? Og hvad kan du bruge det til?

   Selvom vi kender ordet coaching fra den engelske/amerikanske coach, er der mange, der misforstår…

Hvornår har du sidst set på stjerner?

Det var min sidste nat med familien i et sommerhus på Rømø, og jeg tænkte, at himlen over Rømø måtte…

Om at rejse for rejsens skyld

   Jeg læser lige nu Robert Louis Stevensons (ja, det er ham med Skatteøen)…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *