Motiverende Mindset

Hvem er Maria Ibsen

Der er meget at sige om de fleste mennesker, og det er der også om mig, Fakta om mig er, at jeg er mor til tre sønner og danner par med Troels, der er gymnasielærer. Vi bor alle i Aabenraa.

En fortælling om mig er, at jeg i mine teenageår fløj jeg lidt i vinden og fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ville afprøvede jeg en masse forskellige jobs. Jeg solgte møbler i Tyskland, skirejser i København og jeg har endt med at flytte 25 gange i mit liv indtil vi købte hus i Aabenraa. I 2004 stødte jeg første gang på coaching og det skabte på kort tid en enorm udvikling i mig, som sendte mig direkte ind på den vej, jeg går på i dag.

Jeg uddannede mig i kommunikation og litteratur på universitet, men havde fra starten af en stor interesse for coaching og personlig udvikling som jeg har dyrket ved siden af min karriere, hvor jeg både har været ansat ved kommuner som konsulent og siden som underviser i fag som kommunikation, organisation, ledelse, projektledelse, teamudvikling og motivation.

I dag øver jeg mig i at leve med høj disciplin ved hjælp af stærke vaner. Jeg styrketræner, vinterbader og mediterer både fordi disse ting føles godt, og fordi jeg ønsker at leve et liv med vilje og ikke som en fjer i vinden.